Træning

Juniortræning

Klubben arbejder løbende på at øge juniorernes glæde ved at spille tennis, højne spillestandarden og skabe et socialt udviklende og berigende miljø for de unge.

I sommersæsonen foregår juniortræning med trænere på hverdage mellem kl. 14 og kl. 17 eller 18 på bane 3, 4 og 5. Juniortræningen planlægges først lige omkring 1. maj. Se nærmere information på hjemmesiden under Nyheder på forsiden, når tiden nærmer sig.

Det koster det p.t. at træne sommertennis:

  • Træning 1 gang ugentligt:      600 kr.
  • Træning 2 gange ugentligt:   900 kr.
  • Træning 3 gange ugentligt:  1100 kr.
  • Træning 4 gange ugentligt:  1250 kr.

I vintersæsonen foregår juniortræning med træner på indendørsbane 2 i Lyngby Idrætsby på hverdage mellem kl. 15 og kl. 17, 18 eller 19.

Det koster det p.t. at træne vintertennis:

  • Træning 1 gang ugentligt:     1000 kr.
  • Træning 2 gange ugentligt:  1400 kr.
  • Træning 3 gange ugentligt:  1700 kr.

For at gå til træning kræver det medlemskab af klubben og dermed betaling af årligt kontingent. Juniorkontingentet udgør for tiden 700 kr.

Man skal altså betale både årligt kontingent for medlemskab og – hvis man tilmelder sig – for træning.

Omkring 1. juli afholdes der juniorcamps, og der arrangeres herudover andre aktiviteter, som vil blive annonceret løbende.

Nye uøvede seniormedlemmer

Senior­med­lem­mer, der melder sig ind på Tennissportens Dag, og som er uøvede tennisspillere, får et tilbud om træning med vores træner 4 timer i løbet af foråret som et supplement til selv at tegne baner og øve sig og til eventuelt tage privattræningstimer én eller flere sammen hos vores træner (se neden for).

Bestyrelsesmedlem Vibeke Larsen (se bestyrelsens medlemmer under “Om TTK”) kan kontaktes af uøvede medlemmer, som ønsker råd om deres videre udvikling som tennisspillere.

Begyndere, let øvede og øvede voksne motionister

Klubben tilbyder voksne motionister én ugentlig træningstime med træner fordelt på 7 mandage før sommerferien i tidsrummet kl. 18-21 og 4 mandage efter sommerferien i tidsrummet 18-20. Datoerne bliver meddelt i det årlige sæsonbrev. Holdene vil blive niveau-opdelt, så om man er begynder, let øvet eller øvet betyder ikke så meget, vi skal nok sikre teknisk fremgang og sved på panden. Prisen er 800 kr. for 7 mandage før sommerferien og 600 kr. for 4 mandage efter sommerferien. Der købes en ”mandagstræning” via vores hjemmeside og denne skal være betalt inden, der mødes til første træning. For tilmelding eller spørgsmål skriv til vores træner Jacob McDougal på e-mail til mcdougalj@gmail.com . 

Privattræning

Klubbens medlemmer kan aftale private træningstimer med én af følgende trænere, der er godkendt af bestyrelsen: 

Jacob McDougal tlf: 6014 0626 – e-mail: mcdougalj@gmail.com

Frederik Timm tlf: 3150 4962 – e-mail: frederiktimm@hotmail.com

Carl-Emil Frost Sørensen tlf: 8171 1565 – e-mail: Carlemil007@hotmail.com

Otto Pitt Boserup tlf 2287 0403 – e-mail: ottoboserup@gmail.com

Andre kan kun give private træningstimer mod betaling, hvis de er godkendt af bestyrelsen.

Prisen for træning er: 

1 person……….350 kr/time

2 personer…..400 kr/time

3 personer…..450 kr/time

4 personer…..500 kr/time

Det enkelte medlem aftaler som hidtil privattræning med én af de af bestyrelsen godkendte privattrænere – se oven for.

Booking af bane til privattræningstimen foretages af vedkommende medlem i klubbens bane- og medlemssystem. I søgefeltet ”Medspiller” anfører medlemmet ved booking’en ”Privattræning” efterfulgt af den valgte træners fornavn – se nedenstående valgmuligheder:

Privattræning Jacob…………. alternativt medlemsnummer: 12188
Privattræning Frederik …….. alternativt medlemsnummer: 12189
Privattræning Carl-Emil…… alternativt medlemsnummer: 12190

Privattræning Otto………………alternativt medlemsnummer: 1008

Camps

Camps er en form for træningslejr, der typisk foregår over en weekend.

Der arrangeres tennistræning et par timer formiddag og et par timer eftermiddag både lørdag og søndag – og frokosten indtages samlet i klubhuset.

Klubben benytter både egne trænere og trænere udefra.

Der opkræves et beløb hos deltagerne til dæknig af trænerudgifter og frokost.

Følgende faste camps afholdes hvert år:

Juniorcamp

Motionistcamp

Holdcamp for 1. hold og 50+ hold samlet.

For juniorer afholdes dertil camps i starten af skolesommerferien. 

Nærmere information udsendes på e-mail, når de forskellige arrangementer nærmer sig.

Boldmaskine

Klubben råder over en boldmaskine, som kan benyttes af alle medlemmer sammen med en træner eller efter instruktion af en træner.

Boldmaskinen må kun benyttes på bane 1 eller bane 2. Banen bookes med gæst, hvorfor prisen er 50 kr. for en time, samt betaling for eventuelt bortkomne bolde.

Kontakt træner Jacob McDougal, hvis du vil anvende boldmaskinen, på mcdougalj@gmail.com senest dagen før ønsket brug.

Alle spørgsmål om boldmaskinen, herunder fejlmeldinger, rettes til Jacob.